Vi tilbyder pantebrevsfinansiering
Følg os på Facebook
Giv nyt liv til en hyggelig villa midt i aktive Bælum
I lander helt perfekt på landkortet, når I sætter punktum for boligjagten her i Bælum, fo...
Giv nyt liv til en hyggelig villa midt i aktive Bælum
I lander helt perfekt på landkortet, når I sætter punktum for boligjagten her i Bælum, for der er tale om en aktiv landsby med et engageret lokalsamfund, det mest naturskønne nærområde og alt til hverdagen – og netop her, lige midt i byen, kan I nu overtage en 200 m2 stor villa med et rigtig godt udgangspunkt for at skabe en skøn base for familielivet.
Huset ligger tilbagetrukket for enden af en lang indkørsel, så I kommer til at bo ugeneret. Her ankommer I til en overskuelig grund på 315 m2, der giver plads til både huset, en carport, en stor garage til hobbylivet og en solrig have, der er nem at holde. Her finder I en hyggelig havepavillon til de mere kølige dage, mens I på varme sommerdage kan indtage fliseterrassen med sol det meste af dagen.
Indendørs venter de mange kvadratmeter på nogle nye ejere, der har nye og spændende indretningsidéer med i bagagen. Med lidt maling og nogle moderne opdateringer har I nemlig mulighed for at sætte jeres eget præg på huset og dermed få det hele præcis, som I gerne vil have det – og I starter med et fint udgangspunkt, for huset er lyst og venligt, og planløsningen er god og veldisponeret.
Førstesalen er dedikeret til et stort badeværelse og hele fire værelser, som endda suppleres af et femte værelse i stueplan, så der er god plads til børnefamilien. I stueplan finder I derudover et ekstra badeværelse, et praktisk bryggers og hjemmets to opholdsrum, som tæller et køkken-alrum og en rummelig stue. Her kan I male, modernisere og skabe nogle indbydende rum, som kan sætte scenen for jeres nye tilværelse.
I vil straks falde til i Bælum, som er en landsby med liv og initiativ. Byen byder på både skole, pasningstilbud, hal, stadion, indkøb, et udvalg af aktive foreninger og meget andet – og så kan I til fods bevæge jer direkte ud i den dejligste natur, for Bælum indrammes af både skov, sø og frodige enge. Prikken over i’et? Der er pendlervenlig afstand – ca. 35 min i bil – til centrum af Aalborg.
Kan I se potentialet? Så kom med en tur til Torvet 7.
Udviklet af