Vi tilbyder pantebrevsfinansiering
Følg os på Facebook
Udlev dine drømme i landets idyl
Nu kan du finde hjem i en ejendom, der giver dig friheden til at skabe drømmehjemmet og nyde landets ro. Det er nemlig i rammerne af et lille lokalsamfund, hvor sammenholdet og foreningslivet blomstrer, mens skønne naturoplevelser venter overalt, at du finder den mulighedsrige villa. Velkommen til.
De grønne fingre og hobbymennesket med hovedet fuld af ideer får god plads til at realisere alskens projekter på grunden – og det er næsten ikke til at sige, hvor matriklen ender, og de åbne marker begynder.
I villaen fordeler stueplan sig over en stue, hvor familien kan samles om middagsbordet og den fremtidige sofaafdeling i skæret af solens stråler, der finder vej ind fra sydlig retning. I åben forbindelse hertil har du det rummelige køkken, så samtalen kan flyde frit mellem fællesarealerne, mens duften af hjemmelavet mad breder sig ud i alle kroge.
Det nedre plan består yderligere af et værelse, et badeværelse, et bryggers og separat gangareal/entré. Dertil kommer boligens førstesal, som samler sig om et godt, regulært værelse og endnu en stue, der også kan forvandles til en ekstra soveplads. Særligt heroppe fornemmer man, at huset – med et opførelses år, der hedder 1877 – rummer charme og sjæl: Se bare de synlige bjælker og spær i indretningen.
Det bedste af det hele? Der er uanede muligheder for, at du kan få det lige, som du vil have det. Måske du drømmer om et rustikt landkøkken, eller er du mere til rene linjer og funktionalitet i særklasse? Har du et helt bestemt billede af, hvordan badeværelset skal tage sig ud i flotte fliser og stilfuldt armatur, og kan du tydeligt se for dig, hvilke smukke farver, der skal pryde hjemmets fire vægge? Beslutningerne er helt op til dig.
Ud fra stuen kan du yderligere sætte en udestue i stand, således at du får skabt et skønt helle med frit udsyn til de landlige omgivelser. Eller du kan give dig i kast med at etablere en stor terrasse under den blå himmel og direkte ud til langstrakte marker med høje trætoppe i baggrunden. Flere spændende udhuse har du også at gøre godt med – tænk sig alt det, som det kan blive til.
Beliggenheden sætter prikken over i’et. Der er en integreret daginstitution fem minutters gang fra hoveddøren, kort køreafstand til skoler og indkøb samt under en halv time i bil til både Kolding og Haderslev.
Med adresse i Øster Lindet bosætter du dig desuden i et trygt lokalmiljø, der kendetegnes ved et aktivt landsbyfælleskab og et blomstrende foreningsliv – og ganske nemt kan du søge ud mod bakkerne i Mojbøl, hvor en skøn udsigt over dalen kan opleves, ligesom endnu mere dejlig natur byder sig til i nærheden.