Følg os på Facebook

Velindrettet villa i landlige omgivelser
Nu rækker vi ud til jer, der ønsker ro og fred – jer, der ønsker gode, praktiske rammer om hverdagen, men også vil have plads og frisk luft omkring jer. Denne villa tilbyder jer netop denne kombination med en beliggenhed godt tre kilometer uden for Søllested såvel som en stor matrikel og ingen nærliggende naboer. Ja, en uforstyrret tilværelse er i vente her.
Lad os gå systematisk til værks og starte indenfor. Huset gemmer på hele 179 boligkvadratmeter, der giver jer masser af albuerum i husets forskellige afdelinger. I får både et stort soveværelse i stueplan og et ovenpå, der tilgås via en ligeledes rummelig og indretningsvenlig repos. Derudover er der et godt brusebadeværelse, et fyrrum med bryggers og et spisekøkken i åben forbindelse med stuen. Desuden kan hjemmet tilgås fra hele tre indgangspartier, hvormed det forbindes dejligt til udearealerne omkring.
Altså er der lagt et godt udgangspunkt for en behagelig hverdag i hjemmet, og med fundamentet på plads kan I begynde at tænke tanker om farvevalg og modernisering efter behov. Det behøver dog ikke haste, for huset er velfungerende, som det er.
Udenfor venter en grund, der ligeledes giver muligheder, for med 1.316 kvadratmeter kommer I ikke til at mangle plads. Forskellige hyggekroge, en stor græsplæne og en udsigt til åbner marker vil sætte ramme om udelivet, og så er der rigeligt plads til shelter, bålsted, køkkenhave eller noget helt fjerde.
Også placeringen fortjener ros – den er nemlig både rolig og tæt på hverdagen. I bor nemlig midt i Lollands fantastiske natur, hvor stemningen er landlig og stjernerne klarere end de fleste andre steder i landet. Samtidig er der overskuelig cykelafstand ind til Søllested, hvor der både er indkøb, skole og dagtilbud samt station med togforbindelser til Nakskov og Nykøbing Falster.
