Vi tilbyder pantebrevsfinansiering
Følg os på Facebook
Hus beliggende centralt i Børkop.
I Børkop venter en mulighedsrig bolig, som den visionære håndværker kan få lov til at slå sig løs i. Gulstenshuset har ligget stabilt på sin matrikel siden 1952 og kommer med en god planløsning samt en fuld kælder, ligesom grunden råder over en dejlig have vendt mod skønne, solrige syd. Kom med indenfor.
Stueplanet i dette hus fremstår i dag med en entré og gang, som leder praktisk ud til hele etagen bestående af et køkken, værelse og badeværelse samt en stor stue. Sidstnævnte har virkelig gode kvadratmeter at boltre sig på, og det brede vinduesparti og terrassedøren vendt mod syd sørger for at kaste maksimalt lys over både hyggelige middage og sofahygge, mens en brændeovn i de kolde måneder sørger for at sprede både lune og hygge.
Nedenunder venter en fuld kælder, som glæder sig til at udgøre base for diverse aktiviteter. I alt fire disponible rum af varierende størrelse folder sig ud i nederste plan, så her kan let indrettes både slyngelstue og værksted, ligesom opbevaring og vaskerum ideelt kan gemmes væk i et af kælderens rum
Til grunden hører en terrasse, som tilgås direkte fra stuen og laver glidende overgang til den fine baghave, som bader sig i solens stråler. Den grønne plæne er nem at holde og råder over flere hyggelige træer, og på siden af huset står også et halvtag, som kan give ly til cykel og bil.
Husets beliggenhed i Børkop er rigtig god, for fra hoveddøren er der maks. 800 meter til både supermarked, stoppested, læge og bibliotek, mens også byens station og nærmeste skole befinder sig kun et par minutter til fods længere væk. Endvidere finder du Fredericia med bykerne, butiksliv og badestrand blot 10 minutter fra indkørslen.
Stueplan er relativt ny renoveret, dog mangler en del ting herunder en masse finish, men kan nævnes radiatorer, færdiggørelse af EL, pudsning af vægge i badeværelse, finish i køkken, fodpaneler, lister m.v.
Kælder er halvdelen rimelig brugbar som den er, anden halvdel er gravet ud for at øge loftshøjden, så skal isoleres og have støbt gulv, evt. lagt gulvvarme m.v.
Giv dette hus i Børkop luft under vingerne og gør det til din drømmebolig. Rammerne er i hvert falde gode, nærområdet hyggeligt og Fredericia blot en kort køretur væk.
Vil du med ud at se mulighederne med egne øjne?