Vi tilbyder pantebrevsfinansiering
Følg os på Facebook
Charmerende udgangspunkt for realisering af alle jeres boligdrømme
Vil I skabe nogle virkelig hyggelige rammer om hverdagen, så er det nu, I skal slå til. I landlige omgivelser, nær smuk natur og med nem adgang til byerne omkring. Ja, her ligger den lille landsby Hjadstrup på Nordfyn, og her ligger også det nydelige byhus, som vi så gerne vil vise frem. I får nemlig gode kvadratmeter, der med en kærlig hånd hurtigt vil forvandles til et sandt drømmehjem.
Planløsningen er nemlig rigtig god med reelle rum og en god pladsfordeling. I stueplan træder I først og fremmest ind i en entré forbundet med bryggers, og herfra kan I enten vælge at fortsætte ovenpå ad den ene eller den anden trappe, der hver især giver adgang til en separat værelsesafdeling, som rummer en møblerbar repos og et indretningsvenligt værelse.
Bliver I i stedet i stueplan, er her også gode ting i vente. En stor og lys stue, der får sol fra sydvest, skaber nemlig grobund for samvær og gæstebesøg, mens den samtidig ligger belejligt op ad køkkenet, så I nemt kan åbne op til køkken-alrum. Stueplan rummer selvfølgelig et badeværelse og til sidst et stort fyrrum med vask – så går en af jer med drømmen om et hjemmeværksted, atelier eller keramikstudio, så kan I realisere det her.
Huset er fra 1949 og er opført i den mere simple muremesterstil, der dog stadig rummer et væld af fine og charmerende detaljer, som I kan vælge at inddrage i istandsættelsen. Derudover giver byhuset her ikke meget behov for havearbejde, men vær ikke bekymrede, for I får rigelig grund til at komme udenfor. Den lille by ligger nemlig smukt placeret mellem fritliggende marker og tæt på skov, så I skal ikke gå eller cykle langt for at komme ud i naturen. Derudover hersker der et aktivt lokalt liv omkring Hjadstrup Kirke og ikke mindst med gårdbutikken Kærsgaard, mens I efter godt tre kilometer rammer Otterup, hvor der er flere indkøbsmuligheder, skole, dagtilbud, idrætsfaciliteter og alt andet til hverdagen.