Vi tilbyder pantebrevsfinansiering
Følg os på Facebook
Charmerende bindingsværkshus med uanet potentiale
Der byder sig en helt særlig mulighed på Byvejen 27 i Køng. Her venter jer idylliske omgivelse...
Charmerende bindingsværkshus med uanet potentiale
Der byder sig en helt særlig mulighed på Byvejen 27 i Køng. Her venter jer idylliske omgivelser og nem hverdagspraktik, mens selve huset ligeledes udgør et godt udgangspunkt for tilværelsen med et charmerende udtryk og en indretning, I kan præge, som I ønsker det.
Mulighederne står vidt åbne, og om I blot maler lidt hist og her og vælger at beholde den hyggelige, landlige indretning, eller om I vælger at åbne op og skabe køkken-alrum eller lave flere værelser, så er vi sikre på, at I vil finde jer godt til rette her. Som huset står i dag, får I to dejlige stuer, et regulært værelse, et køkken med opvaskemaskine samt bryggers, badeværelse, to entréer og et viktualierum. Hertil kommer en uudnyttet førstesal såvel som en rummelig tilstødende garage med plads til værksted eller hobbyrum. Der er altså masser af gode kvadratmeter at gøre godt med, så slip endelig bare fantasien løs.
Udefra fremstår huset utroligt fint og indbydende med stråtag, sprossede vinduer og klassisk bindingsværk, og så har det hjemme på en grøn og frodig grund, der har en overskuelig størrelse for de fleste. Plænen og flisestykket foran hjemmet vender helt perfekt mod sydvest, så I får glæde af både eftermiddags- og aftensol, og haven omkranses dertil af velopvokset beplantning i form af hæk og træer, så I kan sidde helt ugeneret og roligt. Ja, I kan i den grad se frem til fuglefløjt og afslappende fyraftener lige her.
Beliggenheden placerer jer i Køng, hvor landsbyidyl og lokalt liv har fået lov at leve i bedste velgående. Hverdagen bliver bestemt også nem, da der ikke er meget mere end 500 meter til både skole og daginstitution, mens forskellige fritidsaktiviteter, svømmehal, læge, apotek, indkøb og deslige alt sammen findes indenfor en radius på to kilometer. Området omkring byen er meget naturskønt, så adressen er også perfekt for jer, der sætter pris på cykel- og gåture i det fri.
Dette er et hus, hvis sjæl og historie bedst opleves med egne øjne, og vi inviterer hjertens gerne på en fremvisning.
Udviklet af