Vi tilbyder pantebrevsfinansiering
Følg os på Facebook
Velkommen til en ejendom, der byder på masser af plads både inde og ude Med seks værelser og en særdeles stor stue er der plads til både børneflokken...
Velkommen til en ejendom, der byder på masser af plads både inde og ude Med seks værelser og en særdeles stor stue er der plads til både børneflokken, de kreative projekter eller bofællesskabet, og har I håndværkerhænderne skruet godt på, så kan I selv friske det op, som skal friskes op, og skabe jer lige det hjem, I drømmer om. Det hele kun en køretur fra Odense eller Ringe.
En smuk bindingsværksfacade og stråtag, er det første, I møder på Assensvej 159. En stor have og smukke skyggefulde træer tilføjer kun til den idylliske stemning, som er typisk for denne del af Fyn. 1000 kvadratmeter grund har I her at boltre jer på, og foruden huset får I en stor have, der primært er anlagt som græsplæne, hvor havedrømme kan blive til virkelighed.
Husets stueplanet består af tre værelser, stue og entré samt køkken, toilet, bryggers og to disponible rum. Køkkenet trænger til en kærlig hånd, men med et par gode håndværkerhænder kan det blive et dejligt rum. Smukke gulve er gennemgående i de resterende rum, ligesom stuen har smukke detaljer med sit hvælvede loft, blotlagte bjælker og smukke trætrappe.
På førstesalen ligger tre gode værelser, det ene med indbygget skab og fransk altan, et toilet og et flisebadeværelse med separat brus, det hele forbundet af en praktisk gang med skabsplads. Huset er ligeledes stort nok til at kunne fungere som delehus eller bofællesskab.
Fra ejendommen er der kun ti minutter i bil eller en god halv times cykeltur til Ringe, mens Odense kan nås på en halv times køretur. De daglige indkøb kan klares i Ringe, børnehave findes i Espe 5 km væk Derudover indbyder området til lange gå- og cykelture blandt marker og træer, mens I med et kvarters biltur nemt kan komme til den sydfynske kyst og Det Sydfynske Øhav.
Salgsopstilling og husets dokumenter kan downloades her: Assensvej 159, Hillerslev, 5750 Ringe (brikk.dk)
Udviklet af