Vi tilbyder pantebrevsfinansiering

Følg os på Facebook

  • Købsaftale underskrevet

Tubæk Møllevej 23, 4720 Præstø

Hyggelig villa delvist nyrenoveret med mulighed for at sætte sit eget præg

Nu gælder det om at smøge ærmerne op, finde malerpenslen frem og pakke nej-hatten væk, for lige udenfor Præstø ligger en pæn villa fra 1901, der bar...

Læs mere...
Størrelse
120m2
Grund
589m2

Kontantpris

695.000,-
Åbent hus m. tilmelding
Alle dage
Sælger tilbyder
Finansiering
Beskrivelse

Hyggelig villa delvist nyrenoveret med mulighed for at sætte sit eget præg

Nu gælder det om at smøge ærmerne op, finde malerpenslen frem og pakke nej-hatten væk, for lige udenfor Præstø ligger en pæn villa fra 1901, der bare venter på lidt omsorg og pleje. Især badeværelse og 1. salen. Kom med, når vi præsenterer jer for Tubæk Møllevej 23.

Villaen strækker sig over 120 kvadratmeter i to plan. Stueetagen byder på en entré, et køkken i delvis åben forbindelse med stuen, et karbadeværelse og et værelse. På førstesalen får I foruden reposen to værelser og et toilet.

Overalt i huset ses detaljerne, der kommer til at danne gode rammer om “projekt hus”: pæne gulve, dannebrogsvinduer, den åbne pejs i stuen, franske døre og de farvede glasmosaikker ved hoveddøren. Nogle steder står huset ganske pænt og funktionelt, som for eksempel i stuen og køkkenet, mens badeværelset og førstesalen trænger til en kærlig hånd. Her er altså rig mulighed for at slå sig kreativt løs samtidig med at husets sjæl og charme nemt holdes intakt.

Gode muligheder er der også på matriklens udendørsarealer, for her venter et fliseareal, der om sommeren kommer til at blive som en ekstra spisestue samt en græsplæne med beplantning her og dér. Haven ville have godt af samme kærlige overhaling som huset, og den kommer til gengæld hurtigt til at stå som jeres helt egen oase med kig til de omkringliggende marker.

Det er i Skibinge, lige udenfor Præstø, at I slår jer ned. Her trives landsbystemningen i stor stil, og med marker til alle fire verdenshjørner, er det med højt til himlen og fuglekvidren hele dagen at livet bliver levet her. Turen ind til Præstø tager fem minutter i bil, hvilket betyder at hverdagen bliver dejlig nem med kort afstand til indkøbsmuligheder, skole og pasningstilbud.

Hundeskov og legepladser placerer sig rundt om i byen, og når lørdagene skal stå på hyggelige stunder med familien, byder havnen på gode udsigter og mindst lige så gode kopper kaffe på de omkringliggende caféer. Det skal desuden nævnes at I kan glæde jer over en halv time til Næstved samt tyve minutter til Vordingborg.

Vi glæder os til at se jer på en fremvisning.

Oplysninger om boligen
Udbetaling
ca 34.750,-
Værelser
4
Badeværelse
1
Grund
589m2
Størrelse
120m2
Åbent hus m. tilmelding alle hverdage

Vil du kontaktes vedr. denne bolig?

Galleri

Se alle billeder

Er du interesseret?

Vi ser frem til at vise dig denne skønne bolig – kontakt os gerne for en fremvisning.